Har du et hjerte der banker for genbrug, så har Kirkens Korshær i Esbjerg to store butikker, hvor alverdens ambitioner indenfor indretning, betjening, design mv. kan få frit løb.

Har du lyst til at være med til at gøre en forskel for udsatte medmennesker, samtidig med at du er en del af et fællesskab i en genbrugsbutik? Så er det måske lige noget for dig at være frivillig medarbejder i én af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker.
Kirkens Korshær tilbyder forskellige medarbejderkurser, som du er meget velkommen til at deltage i, hvis du har lyst.

 

Dine opgaver kunne være:

  • At du er smilende og imødekommende over for vores kunder.
  • At du modtager genbrugsting.
  • Varerne prissættes og udstilles i butikken.
  • Vasker tøj og gør det klar til salg
  • Vurderer og sorterer tøj, køkkenting mv.
  • At du kan tage en halvdagsvagt (2 – 4 timer) om ugen. Du er også velkommen til at tage flere vagter.
  • At du som ekspedient også kan være med i de forskellige butiksudvalg.

 

Som frivillig kan du forvente:

  • At være en del af et fællesskab, hvor respekt, dialog og forståelse er i fokus.
  • At du selv er med til at bestemme hvilke vagter, der passer bedst i din kalender.
  • At du modtager indbydelser til vores arrangementer: Udflugter, julefrokost, frivilligaften, årsmøde og meget mere.
  • At du får gratis kaffe og te.

 

Besøg en butik og bliv frivillig

Har du lyst til at blive frivillig, vil vi opmuntre dig til enten at besøge en af vores genbrugsbutikker og tale med dem om at blive frivillig.

 

  • Butikken på Østre Gjesingvej på tlf. 40 29 79 22 eller Alice på telefon: 40 29 79 22
  • Butikken på Sædding Ringvej på tlf. 75 18 08 11