Som frivillig i varmestuen i Exnersgade er du sammen med en gruppe frivillige og ansatte med til at sikre at de hjemløse, misbrugerne, psykisk syge og andre udsatte mennesker har et trygt og sikkert sted at gå hen i en ellers hektisk og for mange kaotisk hverdag.

Vi mødes over en kop kaffe, et brætspil, et par strikkepinde og en snak. Det centrale i dette arbejde er nærværet, omsorgen og respekten for det enkelte menneske.

Som frivillig kan du også være med på køkkenholdet. Fra kl. 8.30 om morgenen er der morgenmad og omkring kl. 9 begynder forberedelserne til dagens varme frokost kl. 12.
Køkkenet ledes med kærlig hånd af Jeanette, der har det forkromede overblik.

Arbejdstider aftales individuelt

 Hvem er du?

Vi forventer ikke, at du har en særlig baggrund eller uddannelse for at være frivillig i varmestuen. Varmestuens personale og frivillige kommer med mange forskellige baggrunde. Nogle er ufaglærte, andre har en sundhedsuddannelse, en tøjbutik, et rengøringsgen.

Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vores hovedformål er at skabe et trygt og rart sted at være for brugerne.

Vi forventer, at du:
  • Er rummelig og omsorgsfuld
  • Er tålmodig, stabil og tager minimum 2 vagter i måneden á 3-4 timer
  • Er udadvendt, kontaktskabende og kan bevare roen i et til tider hektisk miljø
  • Brænder for at arbejde med socialt udsatte
  • Er god til at samarbejde og holde aftaler

Vi kan tilbyde dig:

  • Et meningsfyldt frivilligjob
  • Opkvalificerende kurser
  • Netværksmøder med andre frivillige
  • Et indblik i og en forståelse for en anden del af samfundet
Kunne du tænke dig at gøre en forskel i varmestuen?  Så ring eller send os en ansøgning! Skriv lidt om dig selv, din baggrund og din motivation for at være frivillig på varmestuen til Susanne Nielsen på swn.esbjerg@kirkenskorshaer.dk

Du er også velkommen til at ringe og høre mere på telefon 75 13 96 18